Kontakt mig på 28 11 03 20

Årets sidste løbsdag

År 2016 går på held og stalden bakker op om hjemmebanens løb på fredag, hvor årets sidste løbsdag afvikles.

I 1.løb starter Didi Hansens Baloo Ice, som var uheldig sidst ved påkørsel i sidste sving som top tre aktuel.

Holder fin form og lærer mere og mere.

Winther går ud i 3.løb fra spor 1. og han har haft løbspause grundet ny træningsform i sand under rytter.

Skal have løb i kroppen og fungere i travet som mål denne gang.

I løbet efter er Travis også klar fra spor 1 bag bilen. Efter et par starter i de svenske har han pustet lidt ud og skal være præmietager her.

Hommage d´Couronne viste god sulky indstilling i efteråret på NFT.

I 6.løb er han sat forkert, idet han med mindst indtjening fra spids burde have nr. 1 og ikke nr.8 i volten.

Laila Engelbrechts Runaway Shadow har teorertisk set en fin opgave i 10.løb, men lodtrækningsheldet er aldrig på hans side i voltestart.

Flasker det sig kan han være med helt fremme.

Eric Malvers Sara E C har netop vundet for amatørkusken Niclas Steinlein for anden gang i år og står igen fra spids.

Virker afhængig af spidskørsel for at undgå galop, og det er udfordringen fra et yderligt spor.