Kontakt mig på 28 11 03 20

Hurra og hold ud

Så lykkedes det langt om længe at lande en politisk aftale om liberalisering af spil på heste i Danmark.

Alle kender forhistorien og forløbet til hudløshed.

Og jeg kan kun rose travpolitikerne og embedsmændene for deres ihærdighed og vedholdenhed de sidste år.

Men alt det her virak har stået på har vi naturligvis mistet kunder og heste i hobetal.

Og det er i 11. time der kan skimtes lys ude i horisonten.

Hvor langt ude vides ikke rigtigt, men positivisme er første betingelse for at vende den synkende skude.

Betingelserne for at være hesteejer  herhjemme skal i fokus, så vi kan tiltrække nye.

Og spilleproduktet skal gøres attraktivt med bedre og større felter, hvis det overhovedet skal have en chance.

Det betyder forandringer og nye tankegange og samarbejdspartnere, hvilket normalt ikke er hvad der kendetegner dansk travsport.

Arbejdet begynder for alvor nu, og kræver mod og vilje hvis denne nye og sidste chance skal udnyttes optimalt.