Kontakt mig på 28 11 03 20

Skat på hesteejer jagt

Det er desværre ikke kun travsporten og trænerne, som er på udkig efter hesteejere.

I 2011 åbnede SKAT for de i så mange år ønskede forjættede muligheder at drive hesteejerskab på forretningsbasis, som tilfældet med succes har været det i Sverige.

Reglerne kort beskrevet er som følger:

Kravene som erhvervsdrivende

I styresignalet har SKAT specificeret, hvilke kriterier, der skal opfyldes, for at en væddeløbsstald

eller et stutteri kan blive godkendt som erhvervsdrivende. Det er:

Væddeløbsstalde:

• hestene skal være registreret i Dansk Travsports Centralforbunds database eller Dansk Galops

database

• virksomheden skal efter en teknisk-faglig bedømmelse være professionelt drevet

• virksomheden skal efter udløbet af etableringsfasen (typisk 5-7 år) enten give overskud eller på

sigt forventes at blive overskudsgivende.

Ved afgørelsen af, om væddeløbsstalden er erhvervsmæssig, lægges der bl.a. vægt på følgende:

• om hestene trænes af en professionel træner med a-licens

• om der benyttes kusk/jockey med professionel licens

• antallet af starter

• størrelsen af vundne præmier

• om der ejes så mange heste, at det muliggør en rationel drift

• om der sker opstaldning i større stalde med andre væddeløbsheste.

 

Nu er den første periode gået, og pionererne bliver sat under lup en efter en.

Det har konkret allerede ramt flere hesteejere særdeles hårdt på tegnebogen, og ikke nok med det.

Nej SKAT virker til at have den holdning, at har man heller ikke haft helt til at skabe overskud i årene op til, man er sprunget ud som proff. hesteejer, kigger de også de foregående år efter i sømmene.

Det er min forhåbning at Væddeløbsbladet (DH/DTC) evaluerer på situationen, nu de første 5 år er gået, og bringer en oplysende artikel om gode og dårlige erfaringer med ordningen, så så mange danske hesteejere som muligt bliver hjulpet fra at ende, som mange allerede er.

Husk at travsporten drejer sig om gode oplevelser, og dem kan man heldigvis stadig få masser af som hesteejer uanset tilgangen til vores herlige sport.