Kontakt mig på 28 11 03 20

Årtiets måske vigtigste sportsudvalg

I løbet af de næste fem år, hvor vi modtager gennemsnitsligt 80 millioner til at drive sporten, skal vi forsøge at skabe en stabil fremtid for travsporten herhjemme.

Spillesiden bliver gransket af et udvalg med DH i spidsen og DTC i ryggen, mens DTC har nedsat en arbejdsgruppe til at vende alle sten på den sportslige side.

I sportsudvalget er alle fraktioner og landsdele repræsenteret, og selvom alle kommer fra et udgangspunkt som hesteejer, amatør, træner, administration m.m.,

gælder det om at finde frem til en løsning, der tilgodeser såvel bredde som top, og det oplever jeg, at alle er indstillede på.

Min egen baggrund for at bidrage i arbejdsgruppen startede som aktiv kusk og bestyrelsesmedlem i såvel Travinteresseret Ungdom, Charlottenlund Amatørklub, Foreningen af Charlottenlundtrænere og Trænerforeningen af 1909, ligesom jeg også selv kender prisen for at opdrætte.

Desuden har jeg siddet i banebestyrelsen på Lunden i adskillige perioder og p.t. i DTC´s, som har nedsat pågældende udvalg, ligesom jeg har erfaring fra officialjobs og administrationsarbejde i sporten tilbage fra min studietid.

Udover mit repræsentantskab for trænerforeningen er min jyske kollega Kaj Jensen inviteret med i udvalget ligesom amatørenes landsformand J.B. Pedersen m.fl.

Mange siger, at der skal være plads til alle, men kun få mener det helhjertet, og har i de forgående kriseår naturligt haft tendens til at tænke mest på egen situation.

Nu er det hensigten at lave en femårsplan, så alle ved hvad de kan regne med med hensyn til præmiepolitik, unghestesatsning, rekruttering  o.s.v.

Ingen køer er hellige i arbejdsgruppen, og jeg kan garantere for at alle ideer internt og eksternt  bliver hørt og vurderet.

Enderne skal nå sammen, og der bliver ikke råd til alt, og ingen har gavn af at satse hele potten på et snævert område.

Så der skal findes en model, der gavner og motiverer brede og top til at forblive aktør i sporten, og samtidig udvikle den, så vi har et godt og bæredygtigt produkt, når vi om ganske snart skal klare os selv via spil på heste.

Så tøv ikke med konstruktive indspark, der så længe det drejer sig om, hvad der kan gavne det at være hesteejer i Danmark, helt sikkert vil blive taget med i arbejdet.

Skriv gerne en mail på : Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

P.s. lokale baneforhold sorterer under lokalforeningerne, og eftersom det politisk er fastlagt at alle skal bestå, er dette emne ikke relevant for arbejdsgruppen.