Kontakt mig på 28 11 03 20

Stoler du også på røntgen uden anmærkninger?

Tiden nærmer sig for åringsauktionerne, og udover at være pålæst, hvad angår stammer , opdrætterresultater og udbud, inden man møder op, venter der et nøje stykke arbejde på selve dagen.

Hvordan ser individet ud?

Er ekstriør, benstilling, udstråling og størrelse, som man ønsker?

Er der hævelser eller andre synlige udvendige tegn på skavanker?

Bevæger hesten sig tilfredsstillende i skridt og trav?

Og til sidst granskes resultatet af dyrlægens rapport, hvad angår sundhed og røntgen billeder.

Det spændende ved auktioner er, når man har kigget eventuelle heste ud, som lever op til ens forventninger og budgivningen starter.

For nogle gange er der flere fine heste end der er købere til, mens man andre gange løber ind i en hård dyst om ens yndlings plage.

Trænerne med deres kompetence på området, er ofte med som hjælp eller sendt afsted af køberen.

Og vi må kunne stole fuldt ud på dyrlægens rapport og ikke mindst røntgen resultatet, som hvis de står anført som værende uden anmærkninger også lever op til dette.

Jeg oplevede dog for  på ASVT's Trottex kriterieauktion i Stockholm i tæt duel med familien Goop at spotte, godkende og handle et meget fint og tilsyneladende fejlfrit 1 årigt individ til en dansk kunde.

 

Hesten fulgte med hjem til tilkøring og passede sin træning upåklageligt,  konstant med rene ben og gik premieløb på Jægersro  i juli uden anmærkninger

Den aftalte plan var at hesten skulle være klar til debut i foråret som 3 åring, men pludselig hen i november som 2 åring kom ejeren på andre tanker, og forlangte at den indenfor et par uger skulle gøres klar til start som 2 års, hvilket endte i et trænerskifte.

Hos den ny træner var man ikke tilfreds med bevægemønsteret og fik taget nye røntgen billeder, der som jeg forstår med tydelighed viste en større ledmus i et bagben, som siden blev bortopereret.

Om det overhovedet har haft betydning for hestens karriere, er altid svært at spå om, men man må formode, at denne mus også var tilstede ved de rutinemæssige optagelser op til auktionen.

Som forbruger efterlader det en med en falsk tryghed, for kan man ikke stole på dyrlægen, opdrætteren eller ..

Og hvad er ens retsikkerhed, når man handler på en velrenommeret auktion og i udlandet?