Kontakt mig på 28 11 03 20

Den bornholmske model giver plads

I årenes løb har jeg åbnet staldporten for mange unge mennesker, der har haft lyst til at prøve kræfter med travsporten.

Især via mit tætte forhold til Bornholm, har en række praktikanter fundet vej hertil og siden i øvrigt som Mads Petersen, Niclas Steinlein og Laura Pedersen klaret sig på fornemste vis ved at finde fodfæste i travsporten.

Det er ikke alle unge hverken på Bornholm eller i resten af landet, der har en reel chance for et ordentligt afsæt i sporten, eftersom det jo langt fra er en gratis hobby.

Hvad er det så, man kan på Bornholm?

Jo selvfølgelig er det generelt set en veludviklet hesteregion, med let adgang til dyr også på et økonomisk mere tilgængeligt niveau end omkring resten af landets storby baner.

Men det jeg bider mærke i er også, at mange nybegyndere, netop på øen uanset hvor stor eller lille talentmasse, sjældent giver op, men er at finde i sporten i mange år, mens det modsatte oftere er tilfældet på storbanerne.

Der bliver givet plads i en niche med nogle gamle handicappere, så de unge også efterhånden, som den vigtigste benzin af alt, får smagt sejrens sødme.

Nogle kommer aldrig videre ambitionsmæssigt, mens andre ikke gør, men alle bidrager til vores sport, og det er værd at bemærke.

I går så jeg løb fra Bornholm og skal ærligt indrømme, at jeg tabte både næse og mund da såvel Michelle Knebelau og Clara V. Berlin, som begge tidligere har været praktikanter hos os, suste først over stregen.

Og det i lighed med efterhånden veletablerede Laura Pedersen, der også sejrede til skyhøje odds.

I mange år har det gjaldt om at udvande sporten til en middelmådig ensartet masse.

Men netop det at satse på begyndere, bredde og elite og dyrke hierakiet, så der er noget for alle og noget og stræbe efter, er og bliver den vigtigste drivkraft i sportsverdenen.