Kontakt mig på 28 11 03 20

Stop med startbilen

Når der blæses til omstart bag startbilen, generes de heste som er "uskyldige" alt for meget .

Nogle bliver for gå lystne og kan først stoppes efter en lang startspurt.

Og andre klarer ikke det næste startforsøg, fordi de er blevet for peppede.

I Sverige har man med stor succes fundet en god løsning.

Så snart der trykkes på omstart knappen stoppes startbilens acceleration og langsomt tages farten af med vingerne slået ud, så alle heste stille og roligt samles op.

Det fungerer utroligt godt, som f.eks. i aftes i Hugo Åbergs memorial, og skal efter min mening indføres hurtigst muligt herhjemme.

I øvrigt bør ekvipager, der laver bevidst flyvende start bortvises uden at få chancen i næste startforsøg.

Det er ikke retfærdigt at spolere det for andre i et forsøg på at snyde, og så selv få en chance mere!