Kontakt mig på 28 11 03 20

Syv ud af otte torsdag på NFT

Der bliver nok at se til på NFT torsdag når Team Nielsen har to kuske på plads til de otte løb, hvor vi er repræsenteret i de syv af dem.

Jeg kører fire heste for familien Salee, hvoraf Vellegrino S, Ramous Crown og Buster Ghost S er velkendte, mens nyerhvervelsen Bella Damgård gør debut på NFT og i øvrigt i voltestart.

Vi medbringer selv Ann Dorthe Jørgensens Hommage d´Couronne, der var svag og hostede efter Harald Lunds Mindeløb.

Denne gang i mere moderat konkurrence, om end voltestart ikke er en fordel, bør han være med fremme.

Ann Dorthe er på en delt førsteplads i monté ligaen og rider outsideren Running Again i 1. løb, samt runder af bag Nyx i sulkyløb sidst på dagen.

Stalden sidste licensindehaver Niclas Steinlein er på sin tidligere hjemmebane på Bornholm til mesterskabsweekend, hvor en afdeling af ungdomsserien sigter mod stjernerne afvikles.