Kontakt mig på 28 11 03 20

Historien om Belle Reines vej til derby´et

Den 9.juli 2013 kom hoppeføllet Belle Reine til verden hos Susan Christensen, der under pseudonymet Stald Butcher ejede hende fem til 6.februar 2014, hvor Stald Run for Fun købte hesten og siden fik den over på en gård i Vedbæk, hvor ejeren, jeg og min smed tilså den sommeren over.

Grundet hendes lidt sene fødselstidspunkt startede vi tilkørslen 16.oktober 2014, hvor Belle viste sig motiveret og lærenem.

 

Som et led i uddannelsen var hun med i et par fremvisningsløb, og klar til prøveløb i maj 2016 hvor hun gik 1.21,7.

Men det viste sig hurtigt ligesom for de fleste søskende efter Sandy Nalan, at hun var lidt sent udviklet.

Så treårs sæsonen blev kort og uden de store meritter, inden ejeren og jeg valgte at sende hende på vintertræning mod en forhåbentlig helt anden version som 4 års.

Og sammenligner man de to billeder, kan man sige at det gav pote.

Quite Easy datteren kom ud fra vinterhi med en helt anden indstilling samt veludviklet krop.

Og jeg kørte masser af gode moral løb indledningsvis, indtil den 2.juni i Halmstad, hvor hun blev sendt af sted efter stor startfejl og alligevel sejrede sikkert.

Dansk Hopp Derby har hele tiden været en drøm, men også et relativt fjernt mål.

Men en formtoppet Belle Reine i Tornado sulky klarede "cuttet", og suste ind på 2.pladsen i prøven uden at være optimalt kørbar i opløbet.

Ejeren Henrik Engberg Johansen og jeg har kendt hinanden, siden vi som helt små drenge, hver eneste løbsdag blev bragt til trav af vores forældre, der havde loger ved sidsen af hinanden på Lundens lukke tribune.

Han var i sine yngre dage med på holdet omkring stjernetraveren Nickolos, og lørdag står han igen for alvor i rampelyset som ejer af hoppe derby deltageren Belle Reine.

Vi er rutinerede indenfor travsporten, og derfor kan jeg sige, at selvom forventningerne er små, er forhåbningerne store!