Kontakt mig på 28 11 03 20

Richardt Hansen A/S ny hovedsponsor

Det er med stor glæde at jeg i forbindelse med årets helt store travweekend kan præsentere Team Nielsens nye hovedsponsor Richardt Hansen A/S.

Richardt Hansen driver en stort entreprenør virksomhed med over 100 ansatte, og har ligesom min travstald størst aktivitet på Sjælland og øerne, p.t. bl.a. med et projekt for Carlsberg i København.

Vores indstilling til at drive virksomhed er meget ens, idet vi sætter service og kompetence i højsædet, og så har vi hestene som fælles interesse.

Stalden lægger ud under Richardt Hansen’s logo i forbindelse med årets største 4 års løb for hopper Dansk Hoppe Derby lørdag den 26.august, hvor jeg deltager bag stor outsideren Belle Reine.

Desuden vil staldens nye transport, samt facaden på stalden, og medarbejderne fremover bære sponsorens logo.

Med Richardt Hansen i ryggen kan teamet fortsat stille op i det ypperste udstyr, og koncentrere os om at skabe nye stjerner til væddeløbene i ind- og udland.