Kontakt mig på 28 11 03 20

Som et led i udviklingen

Champ der har indledt karrieren på flot facon starter fredag i en lidt svær opgave fra 40 meters tillæg.

Det skyldes at det er hestens kun tredje start og alternativerne lå i Halmstad eller på Fyn i klassen.

Jeg valgte derfor at gå ud i Lundens 3 års serie, for at modne ham lidt mere på hjemmebanen, velvidende at det ikke bliver nogen let opgave.

Målsætningen er ikke at stable sejre i billige løb, men deri mod at den talentfulde treåring får lært lidt mere og bygges op mod en fire års sæson, hvor de store opgaver venter.

Vi starter også formtoppede Travis, der har prøvet lidt af hvert på det sidste.

I forrige start vandt han på en flot tid på Fyn.

Sidst på derbydagen fik han galop med en omgang igen i et løb der så meget lovende ud, men hvor han kom lidt tæt på halen af en konkurrent i monté.

Sidste fredag gik Travis firmatrav på Lunden.

Den forgangne weekend har han være travheste model på Store Hestedag i Roskilde, og nu kører Niclas Steinlein ham i amatørløb fredag.

Anden række på 1600ma er som det er, men jeg tror chancen for at blande sig i top tre er god.