Kontakt mig på 28 11 03 20

Andelshesten er blevet blåstemplet

Da travsporten gik fra sin guldaldertid, hvor det mere var reglen end udtagelsen at en hesteejer havde en eller flere heste i sin besiddelse til krisetiden og over i en helt ny samfundsøkonomi var der en udfordring i at forme nutidens hesteejerskab.

I mange år har anpartsprojekter været forsøgt og oftest uden succes.

For nogle år siden søsattes Danmarkshesten fra centralt hold ud til alle baner, og selvom det ikke fængede for alvor, har de mange forsøg efterhånden båret frugt.

Fra 80´ernes og 90´ernes mindre vellykkede forsøg, har man især på Lunden været særdeles træfsikre med Lunden hestene, som både har ramt sejre og storløbsdeltagelse med succes.

Det er nærmest blevet in at være andelshesteejer.

Adskillige trænere tager også chancen og investerer i materiale med henblik på anpartsstalde, og det er stor respekt værd.

Mere og mere bakkes projekterne op, og det er i den grad tegn på gryende optimisme i vores sport.

På den netop afviklede DTC auktion Copenhagen sales handlede Team Nielsen den fint afstammede hoppe Ethiopia (Dream Vacation-Nubia) ind til et sådant projekt, og her små to uger efter er der kun ganske få af de 20 anparter tilbage.

Vil du nå med på vognen, kan du kontakte Kasper Nielsen på tlf. 40753775