Kontakt mig på 28 11 03 20

Ulykke afværget

Flere har bemærket min udefra set besynderlige kørsel bag Goal Tooma på Bornholm forleden.

I skiftevis galop og trav løb hesten udvendigt på feltet det meste af løbet.

Årsagen var, at en justering kort før start af hestens halerem slog fejl.

Op til startbilen lagde hesten sig i tjekken og trak derved grundet den løse rem selen op på manken.

Derved slog bagbenene på vognen, og den skrækslagne hest i lukket hovedlag tog flugten.

Mit dilemma var, at hvis jeg trak yderligere i hesten, ville vognen komme endnu tættere på med risiko, for at den begyndte at slå bagud.

I stedet valgte jeg at køre den træt, for så til sidst at få stop på "wild west" turen.

Heldigvis gik det godt, og hesten faldt fint til ro efterfølgende.