Kontakt mig på 28 11 03 20

Thank´s for the ride Slide!

En hest der har betydet meget og stået mit hjerte nært de sidste mange år, er Slide So Easy, som jeg fandt på DTC´s årings auktion og førte frem.

Så efter jeg nødtvungent måtte skille mig af med den sorte Quite Easy søn af økonomiske årsager for halvandet år siden, har det været nogle kærkomne gensyn, at få lov at køre denne herlige hest i alt tre gange for dens nye træner Flemming Jensen og dens farverige ejerkreds familien Clemmensen.

Hidtil var det blevet til sejre på derbydagen i 2016 og i hestens come back efter skade, men den største opgave ventede søndag eftermiddag i det traditionsrige storløb N.J.Koster Memorial.

Slide var bedre end nogensinde og viste sig fysisk og mentalt overlegen ved at sejre let i 1.12,4 til gode 70.000 kr. trods 2.række bag bilen og et løb udvendig på førerhesten Gigant Slugger.

Løbet blev kørt i gradvist øget tempo, og det blev helt sikkert udslagsgivende, da konkurrenterne ikke kunne tage meter ind i det høje sluttempo (1.09,6 500meter).

Jeg synes træner Flemming Jensen og oppasser Martin Bjerregaard har gjort et fantastisk arbejde med videreudvikling af den fine og billedskønne hest, der går en meget spændende fremtid i møde.

(foto´s af top fotograf Burt Seeger)