Kontakt mig på 28 11 03 20

Husker du forvandlingsnummeret

En af min trænerkarriereres største forvandlingsnumre var den svenskfødte Gift Box vallak Strong Box der kom til stalden med ca. 7.000 kr på kontoen 5 år gammel.

Hesten var decideret syg, og jeg måtte straks fortælle den svenske ejerkreds, at det ikke så for lovende ud og at hesten kun kom til at løbe travløb hvis den kunne rettes op, hvilket var tvivlsomt.

Syv måneder, en masse kærlig pleje og godt 100 kg senere debuterede  Strong Box med sejr under stor festivas for den i bus fremmødte ejerkreds af friske svenskere.

I starterne efter fik han lang tid til at komme sig så han kunne følge med fysisk.

Og den herlige hest svarede med altid at løbe sit bedste.

Hvilket gav sejre i såvel store som små sammenhænge i ind- og udland.

Efter fire sæsoner i mit regi hvor ca. 350.000 kr. var indkørt  i 41 starter med 11 sejre og 8 andenpladser som resultat, gik hesten til sin første oppasser efter salg, hvor han klarede sig flot bl.a. i monté sammenhæng.