Kontakt mig på 28 11 03 20

Er der tale om bevidst chikane?

2017 har ikke givet så mange køreture i Sverige, men det har måske sin forklaring.

Forleden blev jeg kontaktet af ejeren til Vermouth, om jeg ville køre hesten på Jægersro på tirsdag, og vi indgik aftale om det.

Og på anmeldelses listen stod jeg opført som eneste kuskevalg.

Da startlisten kom var en svensk kollega sat på uden mit eller ejerens vidende.

ST forklarer bagefter at jeg ikke ringede til dem og bekræftede aftalen, og så sætter man bare en op fra den svenske kuskeliste.

Tidligere i år har jeg kørt i Sverige med egen anmeldt hest, med hest for dansk trænerkollega og med hest for dansk amatørtræner, UDEN at skulle bekræfte nogen aftale om at jeg har en aftale.

Men en aftale mellem en svensker og dansker tager ST åbenbart ikke for gode varer, uden man kontakter dem og aftaler, at man har aftalt, at man vil og kan køre....

Det lyder som en helt parodi, og hvordan skulle vi overhovedet vide, at der er forskel på danske og svenske aftaler.