Kontakt mig på 28 11 03 20

Fransk travsport har fokus om vinteren

Det kan virke uoverskueligt med 18 heste i løbene og skiftende vædeløbsfarver på kuskene.

Men giver man det en chance, er fransk travsport og ikke mindst på hovedstadsbanen Vincennes i vintermeetinget uovertruffent.

Der er et kæmpe heste materiale, dygtige profiler,  store præmiere, store spillepuljer og så er der show for alle pengene!

Og i lighed med at de fleste fodboldinteresserede sætter sig og ser Champions League, kan travinteresserede fra norden sagtens få meget ud af at se toptrav i Frankrig, nu højsæsonen herhjemme har lagt sig.

Svenskerne har for længst overgivet sig, og drager gerne sydpå med eller uden hest.

Jeg har haft fornøjelsen at køre i Paris ved flere lejligheder, bl.a. bag egen trænede Kanonis Lobell, men også som gæstekusk for Jeanette og Jens Hansen.

Og det er bare et super anlæg, hvor der køres væddeløb til fingerspidserne.

Bedste resultater er 2.pladser, og rent faktisk er Axel Jacobsen eneste danske proff.kusk med sejr på den sorte nationalarena i Paris.

Efter andet kvalifikationsløb til Prix d'Amerique, Prix du Bourbonnais i dag blev afviklet er vi for alvor i gang med de første seks heste af høj klasse klar til finalen sidst i januar.

Næste test er Prix de Bourgogne over "sprinterdistancen" 2150meter autostart.