Kontakt mig på 28 11 03 20

Ugens chancevurderinger

Det er tid til at komme ud og køre væddeløb igen, og det kan jeg stadig ikke få nok af.

Der lægges ud på Nykøbing Falster bag Belle Reine, som er ude for anden gang og skal vise en stabil præstation.

Desuden er Niclas med bag Penny Lane Dryad i sprinter amatør formløb, og skal ses med top tre chance.

Det samme gælder mine to køreture for Per Sørensen.

Tchai Bakkely er jeg ubesejret med selvom det ligger langt tilbage og var på Jægersro, Ann Ji Bakkely viser fin form.

Rasser Vang starter aftenen på Lunden lørdag i monté handicap for ny rytter Camilla Spuhr.

Han har haft lidt pause, hvilket har været bedre for krop end sjæl.

Skal ses som outsider denne gang trods lille felt.

Risky er ude i amatørhandicappet for Niclas Steinlein og er præmiekandidat.

Winther rekordforbedrede sidst på sprint som ikke er hans favoritdistance.

Møder gode heste men er selv i fremgang.

Runaway Shadow er på vej i form men møder toptrimmet modstand.

Gæsteturen bag Sandvångens Titan er svært vurderet.

Og Amos Shadow er svær i voltestart ikke mindst fra spor 5 som denne gang, selvom han viste forbedret fart sidst.

Fredag den 22.juli har jeg takket ja til en tur til Aalborg for at køre Unique Sisa i DM for 5 årige hopper, så mangler du kusk eller transport af hest står muligheden åben.