Kontakt mig på 28 11 03 20

Fra ride- til travsporten

Efter DTC´s årings auktion på York i august 2014 handlede Didi Hansen sin første travhest i form af Baloo Ice.

Oprindeligt kommer hendes heste interesse fra ridesporten, men via kontakter til Anita Bakkegård blev interessen for travsporten vakt sammen med hendes veninde Laila Engelbrecht

og dennes mand Mikael, som alle gik på Lundens første og eneste travskole hidtil .....

Alle kommer de fra Nordsjælland, og mens Laila og Mikael har glæde af starthesten Runaway Shadow, kastede Didi sig ud i det noget mere langsigtede projekt unghest.

Tilkøring og optræning foregår hos mig på træningscenteret i Gurre, og ellers er han hjemme hos trioen i Græsted.

Og lørdag blev han godkendt på en god måde i 1.21,2 til stor glæde for ejeren, som selv spænder for og deltager i det praktiske.

Baloo er en rigtig teenager, og såvel fornøjelser og udfordringer går hånd i hånd for den nye traventusiast Didi.

Tålmodighed er en dyd, og det er altid den svære faktor, når et ungheste projekt startes op, men det har ikke været noget problem her og måske nogle travhesteejere

kunne lære lidt af ridefolket på den front.

For tålmodighed lønner sig, og jeg tror Didi nok skal få glæde af sin Baloo mange år frem i tiden.