Kontakt mig på 28 11 03 20

Auktionstid med svensk gulerod

Fremtiden for sporten tegnes på mange måder på auktionerne, og her får man  svar på en del.

Opdrætternes arbejde vurderes og prissættes i kombination med de øvrige omstændigheder i sporten.

Og vi trænere er afhængige af at kunne skaffe kunder og produkter der passer sammen, og overbevise om

den gode ide i at have travhest.

Og det har i langt over 100 år kunnet lade sig gøre at skabe gode nok vilkår for branchen til at tiltrække og fastholde hesteejere.

Men nu står vi i et vakuum.

Travsporten i rigtig mange lande er under pres, og ikke mindst herhjemme afventer vi en fremtidsplan,

der appellerer til den type kunder som vil investere i ungheste, og føre dem frem og dermed også skabe grobund for professionelle trænere.

Her til aften lagde Kolgjini ud med sin blandede auktion, og inden længe kommer der flere svenske auktioner,

ligesom vi kan se frem til den danske derby auktion, og jeg i øvrigt også finder flere andre udenlandske interessante.

I Sverige har man endda uden politiker bøvl se skriften på væggen og taget action.

De svenske 1 åringer der sælges i disse måneder vil i 3 årsalderen dyste om meget flotte forhøjede løbspræmier i deres hjemlige 3 års løb.

60.000-80.000 sek., i 1.præmie samt 8 præmier i løbene er fremtidsløftet, som helt sikkert kan friste til køb.

Hvad mon vores organisationer finder på som motivation for at få gang i fremtidsinvesteringerne?