Kontakt mig på 28 11 03 20

Interessen startede med Spatrine C

Det var i sommeren 1975 det skete.

Jeg var 10 år gammel og vokset op i et rækkehus i københavner forstaden Hørsholm med min bror og forældre som begge var lønmodtagere, og brugte det lille overskud de nu havde på altid at eje en travhest og dyrke deres passion for sporten.

I sagens natur var vi fast til trav på Charlottenlund og Amager travbaner to gange ugentligt.

Og jeg skal ærligt indrømme at jeg synes det var op ad bakke ikke mindst på grund af de lange bilture på bagsædet bag det for datiden så normale kæderygende par, der nærmest betød at vi ikke kunne se ud af vinduerne.

Hesten vi havde var enten i fast træning på Lunden eller i pension på et stutteri udenfor byen i Sandbjerg hos Kaj A Larsen, hvor bl.a. Frosty Hanover var udstationeret en periode, og denne sommer blev jeg sendt med på bondegårdsophold for at få dagene til at gå.

Med det samme fik jeg en hest jeg skulle passe, og det var hoppen Spatrine C, som jeg børstede og trak lange ture på og red ind fra folden i grimen hver eneste dag.

Jeg var med et trylleslag pludselig tosset med heste og ikke mindst trav.

Og det spændende miljø hos datidens pendant til Team Juel med far Kaj som opdrætter og gårdchef og søn Mogens Larsen som træner og kusk og den farverige hesteejer Erik Hagmann gik lige i blodet.

Da derbydagen endelig kom, stod jeg på tæer med et fast greb om 10 kr. plads bonen blandt de 15-20.000 publikummer, og så ”min” hoppe overraske alle og akkurat på målstregen gå forbi til sejr foran hingste som Surveyor, Stuart Reerstrup og Solo Nolo m.fl., og jeg kunne slet ikke være i mig selv af stolthed.

31 år efter kørte jeg selv først over stregen i Dansk travderby bag Kanonis Lobel, og det er en helt anden historie, men det hele startede med Spatrine C!