Kontakt mig på 28 11 03 20

Derbyweekend med otte køreture

Derbyfredagen blev egentlig indført for ikke så mange år siden for at give de lokale heste startmuligheder i en periode,

hvor mange løb er tiltænkt årgangshestene.

Men hurtigt er det blevet en integreret del af derbyweekend begrebet og hele landets traventusiaster strømmer til med startheste.

I 3.løb kører jeg U Turn fra spor 9 bag bilen. Der er tale om en stor hest under udvikling.

5.løb nr.3 Temptation Bit kører jeg for første gang, men synes det kan være en luring fra fint spor.

7.løb nr. 7 Travis var under standard sidst på Fyn, men halsen drillede. God præmie chance fra svært spor.

Lørdag køres hoppederbyet, som jeg har været placeret i ved en ud af en mulige starter bag Imagination.

Det siges at landets mest eftertragtede ærespræmie derbyvasen er sparet væk i rammeprogrammet, og det er synd og skam.

Med det budget travsporten stadig har, er det peanuts og ganske uden format at sløjfe dette legendariske trofæ.

Næ skal travsporten fortsat have interesse skal der være plads til et vist niveau bare én weekend om året.

I 4.løb kører jeg Attack Siem fra spor 4. Vallakken er i klar fremgang men blev for ivrig senest.

9.løb nr.10 Unique Sisa gør det godt hver gang. Møder gode heste men kan meget på den rette dag.

10.løb nr.2 Victoria Sisa, har stor kapacitet, men døjet med benene. Hurtig fra start og kan få et godt løb.

12.løb Amos Shadow løber fra spor 3 i et 4 års løb og skal kunne en 15 tid. Hvor langt det rækker får vi se.

Søndag er derby dag!

Det er i år 10 år siden jeg kørte mit hidtil eneste derby og vandt, mens det er blevet til to consolation sejre af tre mulige.

En af disse derby consolation vindere Slide So Easy starter Champ of the Champions løbet og det bliver et herligt gensyn.

Slide er i forrygende form, men løbet er ikke noget straffespark.

Jeg er dog opsat på at give min gamle stjerne et godt løb og være med til at gøre op om derbyvasen i dagens 7.løb.

Vel mødt til derbyweekend på Lunden, og husk hvor magisk en dag alle havde på den 125 år gamle arene sidste år!