Kontakt mig på 28 11 03 20

En af derbydagens mest populære sejre

Så snart startlisten kom og det blev kendt at jeg skulle køre staldens mangeårige stjerne Slide So Easy, der blev solgt til nordjyske familien Clemmesen i februar af økonomiske årsager,

væltede sympatitilkendegivelserne ind fra hele landet.

I løbet Champ of the Champions forbeholdt tidligere danske derbyvindere måtte hestens nye træner Flemming Jensen stå over grundet udelukkelse,

og måske udover genforeningen mellem mig og hest og de nye ejeres fine gestus, var det forløsende for mange indenfor dansk travsport, at se at vi alle mere og mere står sammen,

uanset tilhørsforhold med en hest trænet og ejet  i nordjylland og kørt af en københavnsk kusk.

Løbet blev relativt udramatisk, idet Slide efter en perfekt start bare kunne avancere roligt frem og afgøre efter behag i ny dansk rekord 1.12,8 2040mv.

Men trav er meget andet end selve løbet.

Lige fra ideen om løbsdeltagelse på derbydagen opstod, har jeg kunnet mærke spændingen og forventningens glæde ikke mindst i ejerkredsen.

Og da Leif, Morten, Thomas og jeg over en forfriskning i stalden allerede fredag tog os en snak steg stemningen yderligere lige frem mod start, hvor forløsningen,

og den forjættede derbyvase kunne erobres.

Jo at betragte en familie glæde sig omkring travsporten som dem er bare herligt.

Slide var stilmæssigt som jeg kender ham og kom i en utroligt fin og stærk udgave, da han tog karrierens tredje derbydags sejr.

Flot arbejde af træner Flemming Jensen og staldmand Martin Bjerregård.

Og hvor er det bare skønt at dansk travsport stadig kan mønstre en festweekend som derbyweekenden.

Stemningen er fantastisk og gør vores langt større nabolande særdeles misundelige over den folkefest vi kan byde på, når der kaldes til derby på Lunden.