Kontakt mig på 28 11 03 20

Lærerig italiens trænertur

Foreningen af Charlottenlundtrænere har netop afviklet deres 4.studietur over en længere årrække, og denne gang gik det til Italien.

Målet var Norditalien, hvor vores tidligere danske kollega Erik Bondo har haft en 20 år lang succesrig karriere, nu som træner af 70 topstammede heste, hvoraf de 30 fra ejeren af træningscenteret.

Vi fulgte morgentræningen og hørte om situationen i støvlelandet, den ny filial i Le Mans, og gennemgik alt af interesse for vores erhverv lige fra fodring til træningsmodeller.

For tiden er vores Lunden kollega Dennis Turbo Olsen smed på stedet, og her ses han med stjernehoppen Unicka, som har måle sat mod årets åbne derby samt Orsi Mangelli.

Vi var også forbi et andet imponerende anlæg Tenuta Isola, med meget fine baner og svømmetræningssø, mens staldene var so so.

 

Og den 120 hestestore farm hos den kontroversielle træner Holger Ehlert blev også taget i øjesyn.

På ruterne mellem det faglige fik vi også glimt af kulturrigdommene i området.

Og var til væddeløb på Montecatini 800 meter banen, som lå smukt omkranset af bjerge, og afviklede 7 løb med ca. 8 heste i hver, typisk på sprint

Vores danske venner tog godt imod os og der var mange anekdoter, som blev børstet af når det faglige var overstået.