Kontakt mig på 28 11 03 20

Til 50 års fødselsdag på NFT

Når der torsdag kaldes til løb på Lolland Falster Væddeløbsbane, som den blev opkaldt ved stiftelsen, er det 50 år siden.

Jeg husker tilbage på et vældigt liv og mange dygtige hestefolk tiden igennem, som mange stadig hænger ved.

I mine helt unge dage var jeg ofte afsted med Torben Fischer i han to hestes Citroen HY til Lolland, som han stadig kalder banen,

hvor han formede mange af hans stjerner ved at give dem en lidt blødere start på tilværelsen.

De tider er forbi for nu løbes der voldsomt stærkt, ja så stærkt at sommerens Harald Lund´s mindeløb vandtes i 1.11,3!!

Harald Lund og Osman Bogø er noget man ellers historisk straks vil pege på, og uden tvivl nogle der har løftet sporten og sat banen på landkortet,

ligesom hele familien Bryggergården og mange mange andre.

I disse tiders økonomiske trængsler for sporten og ikke mindst hestemangel tider har banen været under stort pres, men i min verden har den en særdeles

berettiget plads sommeren igennem, hvor den er godt besøgt og laver fin propaganda for de mange turister i området, ligesom deres ungdomsarbejde er en

model til efterligning overalt i landet.

 

Mine starter som kusk på fødselsdagen er:

Vellegrino S som var forbedret senest og igen præmieaktuel.

Design Ribb der møder gode heste i fødselsdagsløbet, men også en præmiemulighed.

Hommage d'Couronne, der ikke rigtig tænder til i sulky løb men trænger til løb i kroppen.

 

Der skal herfra lyde et stort tillykke til alle med hjertet placeret på NFT!